Principper og Termer

 

 

Fælles for alle træningsmetoder til dyr er, at de enten bygger på positiv eller negativ forstærkning og positiv eller negativ straf eller en sammenblanding af disse. I jagthundetræningen bestræber vi os på primært at anvende positiv forstærkning, specielt på en blød race, som Bracco Italiano, men vi anvender også positiv straf, negativ forstærkning og negativ straf. Der er elementer af det hele i vores træning. Hvad disse begreber betyder, kan du læse om i det følgende.

Jeg vil starte med at uddybe, hvad vi skal forstå ved henholdsvis forstærkninger og straf. Som nævnt ovenfor inddeles disse i positiv og negativ. Positiv betyder ikke at princippet er god/sjov/attraktiv/bedre eller andre ting vi normalt forbinder med ordet positiv. Positiv i denne sammenhæng betyder, at vi tilfører noget. Ligeledes betyder negativ ikke noget dårligt/umoralsk/ondt/uønskelig m.m.. Negativ i er på samme måde bare noget vi fjerner eller udelukker. Det er nemmere at huske hvad de forskellige ting betyder, hvis man husker på denne måde at bruge negativ og positiv. (Hvad man mener om træningsmetoderne er en anden sag!)

Negative og positive forstærkninger er noget, der er med til at øge sandsynligheden for, at en adfærd vil gentage sig (altså, at hunden vil gøre det igen!). Det er meget nyttigt indlæringsmæssigt, da vi i hundetræningen hele tiden arbejder på at etablere en bestemt adfærd hos hunden fx. Gå fri ved fod eller bære på en apporteringsbuk. Ved brug af enten positive eller negative forstærkninger kan man altså påvirke adfærden hos hunden og øge sandsynligheden for, at den adfærd man arbejder på at få frem, også vil blive gentaget fremover.

Straf (i modsætning til forstærkninger) reducerer sandsynligheden for at en adfærd vil gentage sig. Straf kan man derfor fx anvende når man vil fjerne en bestemt adfærd, det kunne være at hunden tygger på duen, eller med andre ord forsøge at få en bestemt adfærd hos hunden til at aftage.

 

 

Forstærkning

Fælles for positiv og negativ forstærkning er, at forstærkningerne medfører, at den adfærd man forstærker vil gentage sig oftere.

Dvs. når man tilfører hunden en forstærker i forbindelse med en bestemt adfærd, øges sandsynligheden for at denne adfærd vil gentage sig.

 

Straf
Fælles for både positiv og negativ straf er at den adfærd man straffer vil optræde sjældnere.

Dvs. straf der følger en bestemt adfærd, vil medføre at sandsynligheden for denne adfærd reduceres.

 

Positiv forstærkning
Positiv forstærkning er altså lige som negativ forstærkning noget, der bevirker at den adfærd, der bliver forstærket vil forekomme hyppigere.

Positiv forstærkning vil sige, at man giver hunden noget den gerne vil opnå, når den udviser den adfærd, man vil have den til. Dette bevirker så, at hunden oftere vil gentage denne adfærd (for at opnå belønningen). Eller med andre ord: Når hunden gør det, vi gerne vil have den til, giver vi den det, den gerne vil opnå, dette forstærker adfærden.

En positiv forstærkning er altid noget hunden gerne vil opnå. Hvis hunden er meget glad for bolde, men overhovedet ikke glad for godbidder, ja så kan bolden bruges som positiv forstærkning men godbidderne dur ikke. Hvis hunden får bolden, hver gang den gør det rigtige, vil den af sig selv oftere gentage den adfærd, der udløste bolden, ganske enkelt for at opnå belønningen igen.

En positiv forstærkning kan være alt fra godbidder, leg med legetøj til ros, klap, gåture, leg, med andre hunde samt anden social kontakt etc. Blot det er noget, der er attraktivt for hunden. Jeg selv bruger primært min stemme og min holdning, som positiv forstærkning.

Alt efter hundens rutine og erfaring inden for en bestemt øvelse, da skal man selvfølgelig reducerer den positive forstærkning til et niveau der er balanceret. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at give en godbid til hunden, hver gang den sidder ned i hele hundens liv. Men en enkel bemærkning fra føreren, som ”dygtig” er også nok.

Et par regler for brug af forstærkning

• TIMING: Er ekstremt vigtigt og måske den vigtigste faktor. Man opnår en mere effektiv forstærkning, hvis man har en god timing, dvs. at man forstærker adfærden i samme øjeblik, den finder sted. Det er den adfærd, der bliver forstærket, som man øger sandsynligheden for vil gentage sig. Vær derfor omhyggelig med at belønne i absolut samme øjeblik, som hunden gør det, du vil have den til. Husk! Alt hvad hunden gerne vil have, kan fungerer som en forstærker. Derfor er brugen af stemmen, som positiv forstærkning, langt at foretrække i træningen af jagthunden. Dette fordi det er langt lettere at sige ”dygtig” til hunden, når den gør noget rigtigt ude på 50 meters afstand, end det vil være at give en godbid på netop det rigtige øjeblik, når hunden gør noget rigtigt. 
• MÅL: Vær nøje med at sætte enkle mål for træningen. Bestem på forhånd, hvad dine mål for træningen skal være. Med andre ord find ud af, hvad du kræver at hunden skal gøre for at opnå forstærkning. Sæt kun et mål ad gangen. Hunden kan ikke forbedre to ting på én gang. Inddel så hellere træningen i momenter og træn delene vær for sig.
• KVALITETEN AF FORSTÆRKEREN: Forstærkeren skal være effektiv. Brug en belønningsform, som hunden virkelig sætter pris på. Jo bedre du er til at belønne, jo bedre arbejder hunden.
• VARIABEL FORSTÆRKNING: Når hunden har lært en ny adfærd opretholdes den bedst ved at anvende variabel forstærkning. Altså at fortsætte med positiv forstærkning, men på et balanceret niveau.

Positiv forstærkning skal være den primære træningsform og er den træningsform der heldigvis er i fremgang.

 

 

Negativ forstærkning
Negativ forstærkning øger som sagt også sandsynligheden for at den adfærd, som bliver forstærket, vil blive gentaget oftere. Men fremgangsmåden er en anden.

Negativ forstærkning er, når man fjerner et ubehag fra hunden, idet hunden gør det, man vil have den til. Det at ubehaget ophører, når hunden gør det rigtige, får den til at gøre det rigtige oftere (for at undgå ubehaget!) Eller med andre ord: Når hunden gør, det vi gerne vil have den til, ophører ubehaget, hvilket får hunden til at gentage, den adfærd der fik ubehaget til at holde op.

En negativ forstærkning skal altid være noget ubehageligt for hunden. Hvis hunden ikke synes, det er ubehageligt at blive skældt ud men der i mod meget ubehageligt at blive nappet i øret, ja så er nappet i øret en negativ forstærker for hunden, men skæld ud er det ikke. Negative forstærkninger kan være alt fra verbal skæld ud, til fysisk afstraffelse, fravær af social kontakt m.m. Dermed er det logisk, at en del negativ forstærkning, eksempelvis fysisk afstraffelse, er forbudt. Derfor anvender jeg sjældent negativ forstærkning og når jeg gør det, da er det maksimalt skæl ud med hævet stemme.

 

 

Negativ straf
Straf er i modsætning til forstærkninger noget, der reducerer chancen for, at den adfærd der straffes vil gentage sig. Når man straffer en bestemt adfærd hos hunden, reducerer man sandsynligheden for at hunden vil udføre denne adfærd igen. Adfærden vil altså aftage mere og mere.

Husk at negativ i denne sammenhæng betyder at fjerne noget. Negativ straf er når en eftertragtet stimulus (en positiv forstærker) fjernes efter en bestemt adfærd har fundet sted. Effekten er at sandsynligheden for at adfærden vil gentage sig reduceres.

Ex. Hunden smider apportbukken. Denne adfærd vil vi ikke forstærke, da vi ikke vil øge sandsynligheden for at hunden heller ikke smider bukken i fremtiden. Vi undlader derfor at belønne hunden, når den smider bukken, dvs. vi anvender negativ straf (fjerner

Kortsagt, undlader vi at rose hunden (den positive forstærkning), da er dette negativ straf.

 

 

Positiv straf
Husk at positiv i denne sammenhæng betyder at tilføre noget. Positiv straf er når en adfærd fører til en aversiv stimulus (et ubehag). Effekten er som ved negativ straf, at den adfærd, der bliver straffet, efterhånden vil aftage (sandsynligheden for at den gentages reduceres).

Selvom straf også beviseligt har en effektiv indlæringseffekt, kan brug af positiv straf indebære etiske problemer såvel som andre uønskelige konsekvenser (lysten til at arbejde).

Men et ”NEJ” og verbalt skæl ud kan være vejen frem, når haren eller rådyret springer frem foran næsen på hunden og man skal stoppe den i at løbe efter.

Nogle ulemper ved at bruge positiv straf:

• Brug af positiv straf kan medføre ubehag og følelsesmæssige reaktioner, som kan forstyrre indlæringsprocessen.
• Positiv straf kan ud over at reducere hyppigheden af en bestemt adfærd også samtidig, reducerer hyppigheden af ønsket adfærd. (Eksemplet er, når vi i en apporteringsøvelse bruger positiv straf, som det afsluttende moment i situationen omkring aflevering. Hunden smider dummien og vi råber ”NEJ”. Hunden vil meget let kunne opfatte hele apporteringsøvelsen, som negativ også det gode arbejde den udførte ude på¨marken, da den fandt dummien.)
• Positiv straf (ubehag) kan udløse aggressiv adfærd.
  
  

Jeg betragter kommandoen ”Nej”, som en positiv straf og langt hen ad vejen, den eneste positive straf vi har brug for at anvende.

 

 

Klassisk betingning
Defineret af russeren Ivan Pavlov (1849 -1936)
Passiv eller ufrivillig indlæring. Hunden forbinder en betinget stimulus med en ubetinget stimulus. Den betingede stimulus fremkalder en ubetinget reaktion hos hunden.

Ex: Hunden savler (ubetinget reaktion) når den får mad (ubetinget stimulus). Inden maden serveres bliver der ringet med en klokke. Hunden forbinder nu klokken (betinget stimulus) med maden (ubetinget stimulus) og savler (betinget reaktion).

Eller med andre ord. Klassisk betingning finder sted, hver gang en bestemt påvirkning eller et signal (betinget stimulus) udløser en bestemt reaktion hos hunden (betinget reaktion). Den indlærte reaktion kan være både lyst og ulyst betonet. Man kan også sige, at hunden forbinder noget, der ikke umiddelbart har mening for den (en betinget stimulus) med noget, der har mening for den (en ubetinget stimulus), hvilket så udløser en reaktion hos hunden (betinget reaktion). Hunden lærer at forbinde den betingede stimulus med den ubetingede gennem gentagelser.

Selv om man anvendte klokker som ringer lidt forskelligt, kan man stadig fremkalde den samme reaktion ved hunden. Dette kaldes generalisering dvs. at reaktionen spreder sig til stimuli som minder mere eller mindre om det oprindelige. Det er modsat også muligt at træne hunden til kun at reagere på én bestemt klokke. Hvis man ringer med andre klokker uden at give mad bagefter, lærer hunden at skelne én bestemt klokke, som den der efterfølges af mad. Dette kaldes skelne evne eller diskrimination.

 

 

Oprerant indlæring
Operant indlæring fokuserer på, hvordan adfærd ændres som følge af de konsekvenser adfærden har (en konsekvens i hundetræningen kan fx være en godbid eller ”nej” kommandoen). Vi kender også udmærket dette fra os selv, konsekvenserne af vores handlinger har betydning for om vi gentager disse handlinger.

Operant adfærd defineres således: Adfærd hos dyr og mennesker, hvor konsekvenserne af denne adfærd påvirker sandsynligheden for at adfærden senere vil blive gentaget.

Det er vel kort fortalt indlæring igennem erfaring.

 

 

Shaping
Shaping betyder direkte oversat "formning" Shaping betyder, at en adfærd formes gennem momentopdelt træning, hvor hvert moment indlæres hver for sig og til sidst sættes sammen i en kæde til den færdige adfærd. Ved shaping anvender man positiv forstærkning, i det man giver hunden en positiv forstærkning for hvert skridt i den rigtige retning. Desuden anvendes negativ straf, i det man undlader, at belønne uønsket adfærd.

Hunden skal lære at apportere en genstand. Øvelsen opdeles i momenter:
1) Sidde på plads
2) På kommandoen "apport" løbe ud til genstanden.
3) Samle genstanden op
4) Holde fast om genstanden
5) Løbe tilbage til hundeføreren
6) Sidde med genstanden i munden
7) Slippe genstanden på kommando
Hvert enkelt moment indlæres hver for sig. Når hunden kan alle momenterne kobles de sammen til den færdige adfærdskæde: apporteringsøvelsen.

 

 

Klikkertræning
(Beskrevet af den amerikanske biolog og tidligere delfintræner Karen Pryor).
Klikkertræning er en forkortelse for praktisk brug af operant indlæring baseret på positiv forstærkning med systematisk brug af en betinget forstærker.

Eller sagt med andre ord: Klikkertræning bygger på principperne for shaping samt klassisk betingning og operant indlæring. I tillæg hertil anvendes en "klikker", der når man trykker på den afgiver en dobbelt klik lyd "klik-klik". Denne lyd lærer hunden, gennem klassisk betingning, at forbinde med en belønning. Klik lyden anvendes til at signalere til hunden præcist, hvornår den udfører den ønskede adfærd. (Man kan også bare anvende ordet dygtig, men dets betydnings skal indlæres på samme måde som klik lyden). Kliklyden følges altid op med en belønning. Klikkeren anvendes for at opnå en bedre belønningstiming og dermed en hurtigere indlæring.