Racen er igennem tiderne blevet betragtet, som en ædel og nobel hund. Det var en særdeles populær jagthund i renæssancen og blev der opdrættet af de Medici og Gonzaga familierne. Dette opdræt blev anvendt, som gave fra italienske embedsmænd til de Europæiske hoffer, bl.a. i Frankrig og Spanien.
Racen blev i første omgang anvendt på jagt med net. Hunden tog stand for fugl og jægeren kunne kaste et net over det område hunden havde stand imod. Senere var det i forbindelse med falkejagt og da geværet blev introduceret i jagtkulturen blev rollen tilpasset til den moderne jagthund med før- og efter-skudsarbejde.
Selv om racen er udviklet til at imødekomme jægerens behov har racen været tro mod den oprindelige type.
I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, samt 2. Verdenskrig uddøde racen næsten helt.
Den blev reddet igennem arbejdet hos Societa Amatori Bracco Italiano (S.A.B.I.) og i 1949 blev standarden udgivet for første gang.
Det siges, at den hvid/orange Bracco opstod i Piermonte og den hvid/brune i Lombardiet. I en periode var det sandsynligvis 2 forskellige racer, men i dag er de en og samme race og en standard der tillader begge typer.
I Danmark er racen ung. Den blev indført i omkring slutningen af 80’erne eller starten af 90’erne. Kennel Olympos gjorde racen kendt her i Danmark og til dels i Norden alene via et hav af flotte præmieringer i udstillingsringen. Men sideløbende var der i starten også et lille opdræt i Nordjylland, primært med fokus på jagt.
Bracco Italianoen var fra starten i Danmark godkendt til deltagelse på danske markprøver. Men grundet markprøvereglernes krav til galop for at kunne præmieres, blev racen fejlagtigt trukket ud af markprøvereglerne.
Racen skal i Italien trave i sit frie søg. Dette anses, som en genetisk egenskab hos racen. Jeg kan kun tilføje, at selvom jeg anerkender en grad af genetisk fremkommet naturligt trav i racen, så opnår man kun det høje tempo trav i det frie søg igennem specialtræning. Dette gøres i Italien via et specielt seletøj, kaldet Braga, der bevirker, at hunden falder, hvis den går over i galop. Altså en form for positiv straf. En metode der i relation til dansk lovgivning aldrig vil blive tilladt og godt det samme.
Bracco Italaino påført en Braga.
Bracco Italiano vil galopere lige så meget som alle andre racer, specielt under en markprøve, hvor arbejdet typisk ikke er over længere tid en 20 minutter af gangen. Jeg har dog observeret, at racen over en hel jagt dag hurtigere går over i trav, men det tilser jeg mere racens tyngde og et tegn på at spare kræfter. Trav er mindre energi krævende en galop.
I dag findes der rundt regnet 100 Bracco Italianoer i Danmark
