|
Hjælp til Markens Dyr og Fugle>>
Fodring hele året>>
Vinterhælp til Fuglevildt>>
Fodring af Fasaner og Agerhøns>>
Udsætning af agerhøns i familieflokke>>
Film om udsætning af familieflok>>
Film om agerhønen i det moderne landbrug>>
|
Projekt Agerhøne

Foto: Per Christensen
Indledning:
I forbindelse med min interesse for arbejdet med racen Bracco Italiano og de stående hundes arbejde generelt, har jeg et behov for træningsmuligheder på terræner med fasan og agerhøns. 2008 resulterede dette i et samarbejde med 2 af mine naboer, Børge Hylgaard Nielsen og Henrik Overby Christensen, begge er svineavlere med tilhørende jorde. Børge og Henrik er begge jagt og natur interesseret. Begge har gjort en stor indsats for at fremme naturen på deres jorde. Bl.a. er der plantet ny skov, der er plantet nye læhegn med varieret vegetation og sat fodertønder op, alt sammen tiltag der fremmer en varieret og sund natur.
Samarbejdet har udmøntet sig i, at jeg har sat yderligere fodertønder op, jeg sørger for at fodertønderne kontinuerligt er fyldte (foder er frit stillet til rådighed af Børge og Henrik) og jeg sætter agerhøns ud. Til gengæld kan jeg træne med mine hunde i de perioder, hvor afgrøderne og vildtet ikke bliver belastet af dette og uden for den periode, hvor egentlig jagt pågår. Børge og Henrik, samt omkringliggende arealer skulle gerne på sigt få et større jagtudbytte, dersom antallet af agerhøns, men også fasaner skulle stige.
Mit håb er, at dette lille projekt kan være inspiration for flere, dersom gevinsten i mine øjne er stor, både for naturen, den enkelte landmand og den der har den ene eller anden interesse for en sund bestand af agerhøns, i mit tilfælde muligheden for træning af en stående hunderace.
Der kører i øjeblikket nogle store agerhøns projekter rundt om i landet. Disse kræver store jordarealer, samt store arbejdsressourcer. Mit projekt er overskueligt for den enkelte og rækker dermed ud til en meget stor del af de danske agerjorde og de mennesker der er motiveret for at gøre en lille ekstra indsats for agerhønsene.
Fodertønder
Opsætning og vedligeholdelse af fodertønder er den del af projektet der tidsmæssigt kræver mindst ressourcer. Det er derfor også den del alle med interesse for agerhønens vilkår vil kunne bidrage med. Økonomisk er der selvfølgelig køb/fremstilling af tønder, men når jeg får stillet gratis foder til rådighed, så er det helt klart en meget lille byrde.
Fodertønderne er fremstillet med fokus på agerhønen. Dvs. afstanden fra mark til spiral er maks. 20 cm. Dette udelukker selvfølgelig ikke fasaner og andre fugle at bruge dem og dette gør de også flittigt.
Tønderne er placeret i læhegn eller i kant af skov og med mulighed for overblik over åben mark. Det foretrækker agerhøns, da de har behov for beskyttelse ovenfra og overblik over nærmeste terræn.
Jeg suplerer med lidt rapsfrø i tønderne. Det virker som om, at agerhøns er meget glade for dette.
Fodre man for fasaner, så kan man ikke være sikker på, at agerhønsene får gavn af dette, men fodrer man for agerhøns, så skal fasanerne nok finde frem til tønderne.

Foråret 2010 ser vi flere positive tegn på mine tiltag, selv i haven.
God artikkel om fodring skrevet af Niels Søndergård
Udsætning
Projektet retter sig primært imod den naturlige bestand af agerhøns.
Fordelen med en styrkelse af den naturlige bestand, er at denne allerede har vist sit værd i valg af levested og sine egenskaber for overlevelse i dette område.
Jeg har dog valgt at supplerer med udsætning.
I 2009 udsatte jeg 15 agerhøns. Flokken var sat sammen af en gammel høne og 14 store kyllinger på 6 uger. Flokken blev placeret i voliere i en uges tid, med henblik på, at flokken skulle vende sig til terræn/området og den aktivitet der nu engang er der. Denne fremgangsmetode håbede jeg resulterede i en mere sammensat og naturlig flok, der ville holde sammen vinteren over. Jeg er ikke overbevist om, at denne flok blev i området!
2010 startede jeg forsøgsvis med at prøve og sætte par høns i volieren i det tidlige forår, for derved at kunne motivere parret til æglægning og opfostring af egne kyllinger. Hvis dette ikke lykkes, så erstattes metoden af udsætning af flokken på 15 høns. (mere om metoden med parhøns senere i artiklen)
Udsætning er lidt mere ressource krævende, da der skal bygges voliere, købes agerhøns, men kræver også mere tid, da volieren skal tilses hver dag.

Foto: Kim Geisler Kristensen (Denne voliere er siden blevet modificeret med bl.a. hård plast)
Min første voliere er lavet i en A-ramme, med læ for vind og vejr. Den kræver dog lidt modifikationer. Noget af plasten er løsnet og jeg har erstattet denne med noget mere holdbart. Min næste voliere skal være i firkantet ramme. Der skal være et net for oven, således det kan tage stødet fra høns der forsøger at flyve. Der skal også være låge i begge ender, således man kan komme til volieren over det hele, bl.a. for at fjerne æg.
Predatorer (rovdyr)
En indsats mod områdets predatorer foregår igennem jagt og fældefangst. Her tænkes på mink, ræve, krager og skader.
Optælling
For at kunne vurdere om indsatsen over år vil have en effekt, har jeg sat gang i en årlig optælling. Optællingen foregår med en håndfuld hundefolk. For at kunne lave en optælling der tilnærmelsesvis kan garantere, at alle agerhøns inden for et område bliver talt op, er det vigtigt med et sammenhængende område. Via en stor indhentning af information om, hvilke matrikler der tilhørte hvem og derefter et hav af telefonopringninger, har jeg fået samlet et område der involverer følgende matrikkel ejere:
Børge Hylgaard Nielsen
Henrik Overby Christensen
Poul Justesen
Simon S. Nielsen
Lone Kroman Petersen
Arne Sørensen
NF Furs A/S
Søndervang Pelsfarm
Hjørring Kommune
Løkken Vandværk
I alt 10 matrikel ejere har sagt ja til, at jeg og en håndfuld hunde med førere kan lave optælling. Der skal herfra lyde en stor tak. Dette er samtidig også et symptom på, hvor mange der egentligt ser dette projekt, som et positivt tiltag.
Det er vigtigt med et sammenhængende optællingsområde. Dette giver et mere sandfærdigt billede af områdets agerhøns.

Parret fra foråret 2010 blev til en pæn flok på 15.
Denne optælling vil i 2012 blive afløst af en markprøve under Klubben for Jagthunde uden Specialklub. www.kjs.dk
Arealet.
Det samlede optællingsareal blev på 300 hektar. Arealet vil jeg betegne, som et typisk beplantet agerjord, med de afgrøder der nu engang findes i området omkring Løkken.
Det meste er korn og raps, men også en del majs.
Majsen har vi ikke optalt, dog har vi tilstræbt optælling i kanterne af majsen.
Det kan derfor ikke udelukkes, at vi har passeret en del vildt, der befandt sig i majsmarkerne.
Parhøns i volieren
2010 satte jeg i det tidlige forår parhøns ind i min voliere. Parhøns skal være bestilt i god til (helst året før) således, at opdrætteren kan forberede det. Det skal ikke være 2 tilfædlige agerhøns man sætter sammen, de skal være parret sammen fra opdrætterens side. De bliver foderet med æglægningsfoder. Hønen begyndte at ligge æg over det hele. Disse fjernede jeg og til sidst lagde hun 19 æg i en rede. Disse blev til 16 kyllinger. Kyllingerne bliver foderet med knust kyllingefoder og melorme fra den lokale akvarieforetning. Fordelen med denne form for opdræt og udsætning af flokken, er at det foregår helt naturligt og at begge forældre er med i den naturlige pleje af kyllingerne. Dette giver for mig en mere stærk flok, samt større chancer for, at kyllingerne selv producerer deres egne kuld næste sommer.
Denne form for udsætning er klart den mest optimale for sikring og forøgelse af en lokal agerhøne bestand, der både er overlevelsesstærk, men også formeringsegnet.
En styrkelse af denne metode er, at flokken bliver i området. Helt optimalt til min hundetræning.

Hønen ligger på reden i et hjørne.

De første kyllinger dukker op.
De første døgn er ekstremt vigtige for den lille nyklækkede kylling. De skal have varme, mad og vand. Varmen får de bedst fra forældre dyrenen. Derfor er denne metode også optimal, da begge forældre dyr deltager aktivt i plejen. Tit har jeg observeret, at de små kyllinger ligger under begge forældre og med 16 kyllinger, så kan der godt blive lidt trængt unden en enkel høne.
Vandtruet har jeg skubbet lidt ned i sandet, så kanten ikkke bliver for stor at drikke hen over, samtidig har jeg lagt sten i vandet, således, at skulle en enkel kylling falde i, så drukner den ikke.
Det knuste startfoder fik jeg lavet en lille hjemmelavet foder automat til.

Jeg har brugt en 2 liters sodavandsflaske. Denne har jeg skåret over i to dele.
I et minkfoderbræt har jeg boret et hul der passer til at flaske hovedet kan sættes ned i. Denne kan spændes fast ved at skruge låget på flasken på bunden af brættet.

I halsen på flasken er det snittet en åbning, således foderet kan glide ud i tagt med at der spises på brætet.

Foran på brættet har jeg skæret kanten væk, således at de små kyllinger kan gå uden forhindringer ind til foderet.
Den kan med lidt ståltråd sættes fast i et hjørne af volieren og er med det aftagelige låg meget let at fylde op.
 
Kyllingerne er her blevet store og er blevet lukket ud august 2010.
En derlig flok Høne mor og far, med 13 kyllinger. December 2010 møder flokken villigt op ved min fodertønde i haven. Et herligt syn.
2011
Foråret 2011 har været helt ekstremt. Over vinteren har min selvproduceret "naturlige" flok holdt til omkring huset og ved fodertønden i haven.

Foto: Anna Kristensen (Fra haven januar 2011)
Derudover var der 2 andre flokke i området.
Foråret 2011 har været helt fyldt med parhøns. På en god april dag, kunne jeg tælle op til 4 par på en tur i bilen ned ad Hulbakvej og så er der sikkert mange jeg ikke har kunnet se.

Foto: Anna Kristensen (Parhøns april 2011)
Desværre har en del par ikke produceret kyllinger. Men midt i juli har jeg hørt om en flok og der er nok flere derude.
Mit par agerhøns i volieren ville ikke rigtigt, som parret sidste år.
Jeg tror der var for mange forstyrelser fra vildkatte til at de ville lægge egne æg.
Derfor ville jeg afprøve metoden med at sætte daggamle kyllinger ind til dem, som de derefter helst skulle adoptere med det samme.
En agerhøne kylling kan højst leve 20 minutter uden varme fra forældre dyr.
Så bliver de ikke accepteret med det samme, da går de til.
Opdrætteren troede ikke på ideen, men jeg ville gi det en chance.
Fasaner, ja selv almindelige høns accepterer ikke nye kyllinger, de slår dem ihjel.
Men agerhønen viser igen sin specielle natur.
Mine parhøns i volieren 2011 har været et ret stresset par. De kaldte lidt på hinanden da jeg satte dem i volieren for et par måneder siden. Men siden da har de bare skrappet op og skældt ud når jeg tilså dem.
Det blev dog en helt unik oplevelse da jeg den 16. juli lagde 8 kyllinger ind til dem. Vanlig vis var parret uroligt da jeg kom til volieren, men da jeg satte kyllingerne ind sagde det klik i hovedet på parret. Hønen begyndte at kalde sammen på dem og de 8 kyllinger løb alt, hvad de kunne hen til hende.
Jeg trak mig tilbage så de kunne få ro, men om eftermiddagen kunne jeg ikke lade være med og se til dem. Hvis de levede var alt gået efter planen.
Ganske rigtigt. Kyllingerne lå pænt under hønen og fik varmen.

Dagen efter satte jeg yderligere 8 ind til dem. Hanen gav lige et ekstra nummer af den rigtige adfærd. Han rendte rundt og imiterede en brækket vinge for at lokke mig væk.
Jeg tror, at daggamle kyllinger har den helt rigtige adfærd der virkelig motivere en høne til adoption. Er de ældre er kyllingerne blevet præget af en varmelampe og har ikke den motivation der skal til, for at søge en hønemor. Omvendt tror jeg, at daggamle kyllinger sender signaler og lyde en hønemor ikke kan stå for.
Flokken blev dog ramt af sygdom og da jeg lukkede dem ud var de 5 kyllinger tilbage. Jeg satte derfor en familie flok (En gammel høne med 18 tre ugers kyllinger) ind i volieren.
Den gamle lille flok holdt sig omkring volieren og da jeg lukkede den ny flok ud, samlede de sig til en samlet flok.
I september måned har jeg observeret 3 vilde flokke og min udsatte langs Hulbakvej, som er en strækning på ca. 1 km.
|