Det vi stræber efter er en hund i balance. En hund i balance får opfyldt alle behov i ”hundens behovspyramide”. Hvordan disse behov bliver dækket vil jeg beskrive nærmere. Men for eksempelvis at klarlægge omfanget af et problem hos en hund, da er det vigtigt og danne sig et billede af hundens liv i relation til de behov den får dækket (hundens behovspyramide).

Hunden er først og fremmest et flokdyr. Forståelse af dette er en forudsætning for et godt liv for hunden, men også forudsætningen for et godt samspil imellem hunden og dens menneske flok.

En årsag til, at hunden og mennesket har været uadskillelige i over 40.000 år er det faktum, at mennesket også er et flokdyr og megen af den adfærd mennesket udviser, er letlæseligt og forståeligt for hunden. Jeg har ikke den holdning, at hunde ser os som hunde. Hunden lever i en form for symbiose, hvor fordelene (mad og tryghed) langt overskrider ulemperne i samværet med mennesket. Hunden lever dog som en del af flokken (vores familie) og tilpasser sit liv efter denne flok. Det er igennem den flok vi virkelig kan udnytte og have gavn af hunden. For vores hunde er der først og fremmest, som familie og jagthund, at vi drager nytte.

Hundens behovspyramide

Hundens fysiske og psykiske ramme:

De genbestemte forudsætninger hunden har arvet.

Generne bestemmer hvilket potentiale hunden har, både hvad angår de fysiske rammer, men også de psykiske, herunder den mentale del af hundens psyke. Det er altså forældre dyrene og de linjer langt tilbage i tiden der afgør udfaldet af det potentiale der ligger i en hundehvalp.

Det er vigtigt vi som hundeejere forstår, at det er hundens potentiale. Hvad udfaldet af den voksne hund bliver, er i høj grad et resultat af, hvordan vi forvalter dette potentiale.

Som hvalpekøber kan man dog til en vis grad sikre sig det bedste potentiale. Dette gøres igennem at sætte sig ind i forældre dyrenes og disses linjers fysiske og psykiske tilstand.

Spørg ind til forældre dyrenes sundhedsstatus (HD, AD, allergi m.m.). Besøg kennelen og se forældre dyrene. I dette forløb kan det betale sig at være kritisk.

I den sammenhæng er Dansk Kennelklubs (DKK) guide ”Skal du have hund” en god ide at se, i sammenhæng med de tanker man gør sig i forbindelse med anskaffelse af hund.

Langt den største del af arvemassen er ens for alle hunderacer. Det er på trods af, at vi som mennesker ser store forskelle i udseende og de egenskaber den enkelte hund har. Men det er en promille del af arvemassen der gør den forskel, der er i udseende og egenskaber er på eksempelvis en gravhund og en Mastino Napolitano.

Gravhund                                                                                                   Mastino Napolitano

De fysiske forskelle der findes imellem de enkelte racer stiller os som ejere over for nogle krav.

Er det en hund der kræver pelspleje, pleje af ører m.m.?

Er der krav til speciel fodring?

De krav den enkelte race måtte have er vi som ejere af hunden forpligtiget til at sætte os ind i og overholde hele hundens liv.

Men også de forskelle der er i psyke og egenskaber sætter os, som hundens ejer og fører, overfor krav der relaterer til træning og socialisering af hunden.

Er det en kontaktsøgende race eller en race der tager initiativ?

Er det en race der er skarp og har stor selvtillid?

Eksempelvis er den typiske retriever race særdeles kontaktsøgende og sætter ikke helt så store krav til kontakttræning contra mange af de stående hunde, der er født med en ekstra stor pose initiativ.

Kort sagt skal vi som hundeejere sætte os ind i det behov vi søger i det og have hunde. Derefter skal vi finde en race der opfylder de behov, både på den mentale og fysiske side, og slutteligt skal vi være særdeles opmærksomme på, hvilken linje(kennel) vi vælger at købe hunden hos.

De fysiologiske behov:

Hunden har behov for nærlig de samme behov som mennesker.

Den almindelige hundeejer i Danmark overfylder langt hovedparten af disse. Her tænker jeg på behov for varme, læ, tørt sted m.m. Disse behov dækkes til fulde i og med de fleste hunde er en del af familien og derfor lever sammen med os i vores hjem.

Der er dog et par behov vi ikke altid er gode til at opretholde.

En god kost er et af de områder jeg stadig kan se nogle hunde ikke bliver udsat for.

Det ses på deres pels, der ser trist og slidt ud. Det ses tydeligt på deres overvægt, hvor en stor del af de danske hunde rent faktisk er overvægtige. Det ses også på deres adfærd.

Der findes mange hundefoder produkter, det ene bedre end det andet. Jeg vil ikke gøre reklame for noget enkelt mærke. Men generelt er der firmaer der har mange årtiers erfaring med foder og har udført seriøs forskning på området. Disse firmaer vil jeg anbefale positivt.

Så findes der firmaer, hvor der laves kopi foder uden egentligt at sætte spørgsmålstegn ved det der bliver tilsat. Disse kan være fine produkter, men personligt er jeg ikke tryg ved dem.

Slutteligt har vi hundeejeren der fodrer med rester fra deres eget bord. Dette er ikke det en hund har behov for. En hund kan overleve på vores mad, men den har ikke behov for samme sammensætning af føde, som vi mennesker har. Det er ofte disse hunde der har dårlig pels og er overvægtige.

Sociale behov

Hunden er et flokdyr. Det betyder den har et stort behov for at være en del af en flok. Der er mange fordele i at leve i en flok. Flokken giver ude i den vilde natur tryghed idet der er mange til at holde vagt og flokken er stærkere end det enkelte individ. Flokken giver også større chance for succes på en jagt, dermed bedre chance for at stille sulten. Flokken er livsvigtig for hunden. Med den indgangsvinkel er det også lettere at forstå hundens adfærd når vi efterlader den alene eller hundens velkomst af os, når vi kommer tilbage til flokken.

Derfor må vi som mennesker acceptere, at vi er de eneste (hvis vi kun har en hund) der kan stimulere de sociale behov hunden har. Så også her forpligtiger det at have hund.

Behov for Aktivitet.

Hunde har som vi mennesker brug for aktivitet. Den simple talemåde ”Sund sjæl i sund krop”, gælder også for hunde. Specielt i indlæringsøjeblikke, da vil en hund i god fysisk form have mere overskud og derigennem være mere modtagelig for indlæring.

Men endnu vigtigere er, at igennem den form for aktivitet vi laver med hunden, da styrker vi vores kontakt og relation til hunden. Vi styrker og opnår det sociale behov der er hos hunden og vi styrker vores position i det hierarki hunden også har behov for.

Sidst skal hunden også betragtes, som et relativt intelligent dyr. Dens behov for aktivering ikke kun fysisk, men også mentalt skal opfyldes for at kunne få en hund i balance.

Behov for Ledelse

Behovet for ledelse er tæt sammenknyttet til de sociale behov. Dermed knytter det sig også til det faktum at hunden er et flokdyr. En flok skal have et hierarki der fungerer og er i balance. Der må ikke være tvivl om, hvem er øverst i hierarkiet og hvem der er nederst. Er der tvivl om hierarkiet skaber det ubalance og konfrontationer.

I den vilde hunde flok vil skift i hierarkiet ofte ske via korte magtkampe og disse er ofte kun overfladiske. Kampe der forsager alvorlige skader er ikke ønskværdige for nogen da disse skader i naturen ofte vil medføre døden og dermed vil de sjældent opstå. Dette sker dog og er derfor meget alvorligt når det indtræffer.  Derfor skal vi også tage det alvorligt når hunde bruger hårde midler (bid) inden for den flok vi som førere har skabt.